Dansk flagDansk
Dansk flagDansk Union jackEnglish Swedish flagSvenska
+45 98510030

Hvad er e-learning

Kort, godt og på dansk ”elektronisk læring”. E-learning er undervisning på et elektronisk medie, en sammenkobling af teknologi, fagstof og motivation.

E-learning er

Kurser, som dine medarbejdere gennemgår på egen hånd med en pc, tablet eller smartphone. De kan være udformet som alt fra helt almindelige powerpoint præsentationer, videoklip eller meget avancerede interaktive programmer.

God e-learning kræver en struktur som kan holde fokus, skabe opnåelige mål og del-mål, give udfordringer, visualisere succes, give refleksioner og skabe videreudvikling. God e-learning er ofte udarbejdet efter princippet "learning by doing".

 

E-learning kan anvendes i stort set alle brancher og indenfor næsten alle typer af træning. Eksempelvis produkttræning, salgstræning, IT (bl.a. simulering og skærmoptagelser) og m.m.
De fleste e-learning kurser er rent webbaserede og kan derfor tages overalt i verden og på alle tider af døgnet. E-learning er derfor med til at gøre træning og uddannelse uhyre fleksibel og skalérbar.

Krav til e-learning

Alt dine medarbejdere behøver er en computer eller andet device (tablet eller smartphone) med adgang til internettet.
Ofte er kurserne præsenteret via et learning management system, som styrer dine medarbejderes fremgang og flow igennem kurset samtidig med at det registrerer resultater, dette er dog ofte kun hvis e-learning kurset giver adgang til et afsluttende diplom. Via disse LMS systemer kan dine medarbejdere også deltage i diskussioner med andre studerende og modtage support fra kursusudbydere og undervisere.


E-learning indhold

E-learning kan være bygget op af en sammenblanding af lyd, video, speak, animation, grafik og interaktion.
Dette billede viser mange af de elementer som kan indgå i et e-learning kursus og som bør være en god blanding fra alle 4 hjørner.

effektiv e-læring

hvad er e-learning

Fordele og ulemper ved e-learning

Den største fordel er at dine medarbejdere kan gennemgå kurset præsis når det passer dig eller dem og hvor som helst de kan få adgang til internettet. Som leder eller ejer i en virksomhed giver e-learning dig mulighed for at uddanne dine medarbejdere langt billigere og mere effektivt end ved traditionelle uddannelsesmetoder, samtidig med at du nemt kan følge med i udviklingen og effekten af dine kurser.

En ulempe kan dog være aktivering af medarbejdere, da det kræver selvdisciplin at studere på egen hånd. Samtidig kan e-learning kun simulere virkelige hændelser og ikke benyttes hvor kurset inddrager fysiske prøver.


Det er billigere

Besparelser på transport, ophold og forplejning er en indlysende fordel ved e-learning, men samtidig er der også rigtig mange penge at spare i forhold til vikarer og standset produktion. E-learning giver også mulighed for at benytte kurser i virksomheder som er geografisk spredt.


Det starter her

Vestergaard & Co producerer både standard e-learning kurser og helt tilpassede løsninger.
Vi bruger kun professionelle forfattere, speakere, grafikere, programmører og standardiserede værktøjer til produktion af e-learning kurserne. Vi kan endda tilbyde at uddanne dine medarbejdere i brugen af f.eks Adobe Captivate, så I også selv kan lave de mest basale kurser.

Ring til René på 98 51 00 30 og kom godt fra start!

 

Cases

Her kan du se hvad Postnord bruger e-learning til